”Man kommer hjem til et levende sted” – forsker Anna Falkenstjerne Beck om livet i bofællesskaber

En interesse for fællesskab og nye måder at bo på

Anna Falkenstjerne Beck har forsket i aldersblandede danske bofællesskaber ud fra et ønske om at skabe mere forskningsbaseret viden om netop denne boform. Da hun begyndte sin forskning, var der stor opmærksomhed omkring seniorbofællesskaber, men oprindeligt blev bofællesskaber etableret af selvorganiserede grupper, som primært bestod af børnefamilier. ”De ønskede at leve på en mere social måde, hvor man kendte sine naboer og var en del af et større fællesskab,” fortæller Anna. Den historie fandt Anna interessant, fordi hun kunne se, at vi mange steder i samfundet stadig mangler sammenhold og fællesskab i hverdagen. Samtidig har Danmark historisk været blandt de førende lande inden for udviklingen af bofællesskaber. Selvom bofællesskaber stadig udgør en relativt lille del af den samlede boligmasse, har der de senere år været en markant stigning i antallet af nybyggede bofællesskaber.

En moderne landsby på tværs af generationer

I de første bofællesskaber boede der primært familier og nogle få seniorer, men efterhånden som de oprindelige beboere selv blev ældre, udviklede mange bofællesskaber sig naturligt til at blive mere aldersblandede. Anna beskriver, at det særlige ved aldersblandede bofællesskaber er ambitionen om at leve på tværs af generationer, hvor man både hjælper hinanden og lærer af hinanden. På mange måder minder det om en moderne landsby, hvor man deler værdien af at indgå aktivt i et fællesskab. En af fordelene er, at man organiserer hverdagslivet på en anden måde. Mange steder går beboerne sammen om at lave aftensmad, og det giver både praktiske og sociale gevinster. En af interviewpersonerne beskrev det meget fint:

"Når jeg kommer ind på gårdspladsen, kan jeg dufte maden. Allerede dér mærker jeg, at jeg kommer hjem til et levende sted.”

Det handler dog ikke kun om fælles måltider. Der er også en praktisk dimension. Nogen tager initiativ til at kontakte blikkenslageren, hvis noget skal repareres. Andre hjælper med at hente børn eller løse små opgaver i hverdagen.

Foto: Anna Falkenstjerne Beck

I de fleste bofællesskaber indgår beboerne også i arbejdsgrupper, hvor alle bidrager som individer og ikke som husstande eller par. Organiseringen kan se meget forskellig ud. Nogle bofællesskaber har en meget struktureret tilgang med faste arbejdsgrupper og klare ansvarsområder, mens andre organiserer sig mere løst.

Fællesskabets styrke viser sig også i de større projekter. Under sit feltarbejde oplevede Anna et bofællesskab, der skulle plante 100 træer. Opgaven virkede enorm, men på blot fire timer var arbejdet færdigt. Nogle havde købt træerne, andre havde planlagt arbejdet, nogle gravede hullerne, og andre plantede.

Det illustrerer, hvor meget man kan løfte i fællesskab, når mange mennesker bidrager med deres tid og kompetencer.

Hvorfor vokser interessen for bofællesskaber?

Anna beskriver det ganske klart. Der ligger en stor værdi i at kende sine naboer. Når man flytter ind i et bofællesskab, er der allerede etableret en ramme, hvor det er naturligt at kontakte hinanden og lave aktiviteter sammen, for eksempel at spise sammen.

Det gør det lettere at skabe relationer og løser samtidig nogle af hverdagens praktiske udfordringer.

Det særlige ved bofællesskabet er, at man samtidig har sin egen private bolig og ofte også sin egen have. Man kan trække sig tilbage, når man har behov for det, men fællesskabet er lige uden for døren. På den måde opstår der en balance mellem privatliv og fællesskab, som mange mennesker finder attraktiv.

Fællesskab kræver både lyst og struktur

Til dem, der overvejer at engagere sig i etableringen af eller flytte ind i et bofællesskab, har Anna et klart råd: Man skal først og fremmest have lyst til fællesskabet.

Samtidig er det vigtigt at være tålmodig – både med sig selv og med sine nabofæller. De ambitioner, man har for fællesskabet, tager tid at realisere, og relationer udvikler sig gradvist.

En positiv tilgang bliver ofte mødt med positiv respons, også når der opstår uenigheder eller konflikter. For at fællesskabet kan fungere godt i hverdagen, er det desuden vigtigt at have en klar organisering. Derfor bør man etablere en forening og være enige om vedtægter og leveregler. De fælles rammer skaber tryghed og gør det lettere at håndtere både hverdagens små udfordringer og de større beslutninger, som et bofællesskab løbende står overfor.