
Her handler livet ikke om m², men om mennesker. Et bofællesskab, hvor naturen, arkitekturen og de små øjeblikke former en ny måde at bo på.
Fakta om Besskovgård
Her får du de vigtigste fakta om boligerne, størrelserne og tidsplanen. Et nyt boligområde i naturnære omgivelser — skabt med fokus på ro, kvalitet og hverdagsliv tæt på det hele.
55
boliger i et bofællesskab designet til at leve og dele livet.
30
minutter fra Ringsted St. til København H.
1
historisk gård, der skal danne ramme om fællesskabets aktiviteter.
4-5
boliger pr. klynge – skaber små nære fællesskaber.
Bofællesskabet Besskovgårds vision skabes via unikke strukturer med små klynger af boliger, som skaber enestående muligheder for at bo sammen – men hver for sig. Her kan du bo side om side med dine forældre, børn og børnebørn, eller skabe trygge rammer for jeres børn.
Måske er du skilt og ønsker at bo hver for sig, men stadig give børnene en stabil og sammenhængende hverdag. Mulighederne er mange – og alle er velkomne.
Her er plads til alle livsformer
Som noget helt særligt kan I i Besskovgård selv vælge mellem 3–4 boligtyper på hvert grundstykke. Det giver jer en sjælden fleksibilitet.

Boligtype A
Priser fra kr. 3.720.000
Boligtype A er et charmerende og kompakt hjem på 105 m², ideelt til paret , mindre familier eller dem, der ønsker et mere overskueligt hjem. Køkken i åben forbindelse med alrum og stue. Fra alrummet er der udgang til en stor overdækket terrasse. Boligen har tre værelser, et badeværelse med bruseniche og et praktisk bryggers. Langs huset ene side kommer der endnu en terrasse. Til boligen hører et skur.
Boligtype B
Priser fra kr. 4.420.000
Boligtype B er 125 m². I boliger findes der et stort og lyst køkken/alrum i åben forbindelse med stuen. Fra stuen er der udgang til en stor overdækket terrasse hvor I kan nyde kaffen i ro og mag. Der er tre soveværelse med mulighed for at tilvælge et fjerde og med hele to badeværelser slipper I for travle morgener med kø til badet. Langs huset ene side kommer der endnu en terrasse. Til boligen hører et skur.
Boligtype C
Priser fra kr. 4.420.000
Boligtype C er 125 m² med fire værelser og god plads til hele familien. Det store køkken/alrum vender ind mod midten af klyngen, så I nemt kan følge med i, hvad der sker omkring jer, og byde ind i fællesskabet. Modsat ligger stuen ud mod den private have og overdækkende terrasse, hvor privatlivet kan prioriteres. Stort badeværelse med bruseniche samt et gæstetoilet. Langs huset ene side kommer der endnu en terrasse. Til boligen hører et skur.
Boligtype D
Priser fra kr. 4.920.000
Boligtype D er et rummeligt hus på 140 m² - perfekt til dem, der ønsker lidt ekstra plads. Her får I et stort gennemlyst køkken med køkkenø som ligger i åben forbindelse med alrum og stue. Med hele fire værelser og to badeværelser med bruseniche får I et fleksibelt hjem, der er stort nok til det hele. Fra stuen er der udgang til en stor overdækket terrasse hvor I kan nyde kaffen i ro og mag. Langs huset ene side kommer der endnu en terrasse. Til boligen hører et skur.
Her bor vi I klynger – med plads til både fællesskab og privatliv. Drømmer I for eksempel om et generationsfællesskab, kan én familie vælge en bolig på 105 m², mens en anden vælger en større bolig på 140 m² – men stadig bo side om side.
Det skaber muligheden for at forme små fællesskaber i fællesskabet. Klynger, der opstår på jeres egne præmisser, med plads til både forskellighed og nærhed. Måske er I en gruppe venner, der vil genetablere opgangen fra Vesterbro i nye grønne omgivelser. Eller måske er I en familie, der vil bo tæt, men rummeligt. Uanset hvem I er, giver boligtyperne jer friheden til selv at designe den hverdag og den naboskabskultur, I drømmer om – lige her i Besskovgård.
Fælles for alle boligerne er den overdækkede forhave, som skaber en fin balance mellem privatliv og fællesskab. Et lille, trygt rum, der vender ud mod klyngens liv – designet til at gøre møderne med naboerne naturlige, uformelle og altid valgfri. Her kan man hilse, falde i snak eller blot lade hverdagen passere forbi på den anden side af espalieret.Samtidig har hver bolig en skøn privat terrasse på bagsiden, hvor der er ro til morgenkaffen, tid til at trække sig tilbage og plads til at invitere gæster hjem. Her bliver hjemmet helt jeres eget – med lige præcis den grad af åbenhed, I ønsker.
Hver bolig får sin egen private have – et givende uderum, hvor livet kan udfolde sig i jeres helt eget tempo. Selvom haverne ligger i naturlig forlængelse af fællesskabet, er de jeres private rum, og I kan definere, hvordan I vil forme grænsen mellem det private og det fælles. Nogle vil måske lade haven flyde blødt ud i landskabet uden tydelige markeringer, så fællesskabet mærkes som en åben invitation. Andre vil skabe en mere tydelig, men stadig venlig afgrænsning: et lille pilehegn, en række bærbuske eller en lav kant af sten, som børnene har malet på. Små greb, der både markerer privatlivet og samtidig bidrager til det fælles udtryk.
Haverne bliver et sted, hvor man kan dyrke sine egne grønne drømme. Men uanset hvordan I vælger at indrette den, ligger fællesskabet lige udenfor – klar til at blive valgt til, når det passer jer.
Ringsted byder på en sjælden kombination af historie og moderne byliv. Her ligger Sct. Bendts Kirke, en af Danmarks ældste teglstenskirker, hvor flere danske konger er begravet. Den historiske atmosfære går hånd i hånd med moderne shoppingmuligheder, hyggelige caféer og et aktivt kulturliv. Ringsted har både en hyggelig bymidte, hvor man blandt andet finder RingStedet – et outletcenter, der tiltrækker besøgende fra hele landet og giver byen et pulserende handelsliv.
Naturen omkring Besskovgård er noget helt særligt. Ringsted Ådal, Haraldsted Sø og de omkringliggende skove indbyder til vandreture og cykelture året rundt. Og en løbetur til Haraldsted Sø kan klares på kun 10 minutter.
Besskovgård er med andre ord et sted, hvor du kan trække vejret dybt, være tæt på naturen og samtidig have byen, fællesskabet og resten af landet lige i nærheden.
Hverdagen er nem at få til at hænge sammen i Besskovgård med gode transportforbindelser ud i landet. Nærmeste bus ligger kun 3 minutters gang fra Besskovgård, og med en cykeltur på cirka 7 minutter når du Ringsted Station. Herfra kan du tage et tog, som bringer dig til Københavns Hovedbanegård på omkring 30 minutter. Er du i bil kan motorvej E20 nås på bare 5 minutter, og fordi Ringsted ligger lige midt på Sjælland er området ideelt for dig, der pendler til andre byer som Roskilde, Slagelse, Næstved eller Køge.
Bofællesskabet bliver en del af et større boligområde med både rækkehuse, villagrunde og den eksisterende gård, der tilsammen danner et levende og diverst område, hvor mange forskellige mennesker får mulighed for at møde hinanden.
Stuehuset, som er ankeret for hele Besskovgård og binder alle klyngerne sammen, gives til bofællesskabet. Det gamle hus er fyldt med anekdoter og spor fra det levede liv. Det har set glade minder udfolde sig gennem generationer, og nu får det lov at danne rammerne om en ny fællesskabende hverdag.
Stuehuset er varmt og hjemligt indrettet med gammeldags charme. Her samles beboerne både til hverdagsøjeblikke og små fejringer. Til fælles hjemmearbejde, hyggelige eftermiddage, strikkeklub, fødselsdage, foredrag eller blot til en varm kop te en blæsende efterårsdag. De knirkende trægulve og bløde sofaer indbyder til hyggelige stunder, hvor man har lyst til at blive hængende.
Det er lige her i stuehuset, at fællesskabet slår rødder og vokser sig stærkere i takt med livet omkring det. Roen sænker sig, så snart man træder ind i den charmerende bygning, og samtaler får lov at tage den tid, de tager, når ingen skal skynde sig hjem – for I er allerede hjemme.
Det gamle stuehus og gårdens bygninger bliver samlingspunkt for hverdagsliv, fællesskab og nye minder.
Parken
Bag stuehuset åbner parken sig. Et grønt, åbent rum med store smukke træer, der får liv af dem, der bruger det. Nogle dage er parken et sted for leg og tumlen. Børn, der løber rundt i græsset, sparker til en bold og glemmer tiden, mens de voksne følger med fra en bænk i skyggen. Andre dage er den rammen om roligere stunder: en bog i hånden, en picnic i græsset eller et glas vin i solnedgangen.
Og når fællesskabet samles omkring bålpladsen til snobrød eller fortællinger, bliver parken det naturlige omdrejningspunkt for det nære liv – et sted, hvor både hverdag og højtider får lov at udfolde sig. Her er plads til at dele det hele.
Ladebygningerne
To af de betagende ladebygninger får nyt liv, men får lov til at blive, og skabe rammen for fællesskabet og bevare den samlende gårdsplads som entré til de mange muligheder for at vælge fællesskabet til. De har en robust konstruktion med højt til loftet og en helt særlig stemning, der gør dem fuld af potentiale og anvendelsesmuligheder.
Det er et sted, hvor fællesskabet kan udfolde sig på kreative måder. Et sted, hvor der er plads til de helt store idéer – både dem der allerede spirer, og dem der endnu ikke har taget form. Til fastelavnsfest, cykelværksted, fuglekassebygning eller morgengymnastik. Kun fantasien sætter grænser.
Et bofællesskab, hvor hverdagen bliver større
På Besskovgård får du mere ud af din hverdag. Her er plads til både dit eget og det, vi deler. Du får friheden ved dit eget hjem – og energien fra et fællesskab lige uden for døren.
Her opføres 55 hjem på 100–140 m² med grønne rum, der inviterer til både nærvær og fordybelse. Områdets naturlige samlingspunkt bliver den smukke, historiske gård Besskovgård, som bevares og får nyt liv som fælleshus for beboerne.
Bofællesskabet Besskovgård ligger med den store, skønne skov som nærmeste nabo. Her er der plads til ro, leg, gåture og fælles aktiviteter under åben himmel. Naturen bliver en integreret del af hverdagen – både som ramme og som inspiration.

5
minuters kørsel til motorvej E20
3
kilometer til Haraldsted Sø
4
minutters gang til nærmeste bus
15
minutters cykeltur til Ringsted Station
Sammen – hver for sig
I midten af hver klynge ligger et lille fællesareal, som I i fællesskab skal forme og give liv.
Her er plads til at drømme og træffe beslutningerne sammen. Måske skal det være et drivhus, en hyggelig bålplads eller et sted, hvor børnene kan lege og mødes på tværs. Måske ved du allerede hvem, du gerne vil have et klyngefællesskab med?
Klyngerne skaber enestående muligheder for at bo sammen – men hver for sig. Måske med venner, måske som familie i flere generationer eller konstellationer
Haveklyngerne
I hjertet af bofællesskabet finder du Haveklyngerne. Tæt på fællesskabets naturlige centrum omkring gårdspladsen og parken ligger de 15 boliger samlet i tre små klynger, hvor hverdagen udfolder sig i nær relation til alt det, der deles. Her skabes rammerne for et hjem, hvor fællesskabet vokser frem helt af sig selv – stille og roligt over tid – og hvor der samtidig er god plads til privatlivet.
Hver bolig har sin egen have, som du kan forme helt efter dine ønsker. Måske drømmer du om en køkkenhave fyldt med sæsonens grøntsager, en farverig blomsterhave eller et mere vildt og naturligt udtryk, hvor græsset får lov at gro. Uanset hvad du vælger, ligger fællesskabet lige uden for havelågen og mærkes i de små møder i hverdagen.
Boligerne i Haveklyngerne opføres i FSC-certificeret træ – enten termofyr eller indfarvet træ – så de tre klynger tilsammen danner et smukt og harmonisk udtryk i landskabet. Facadens farver går igen i de elegante ståltage og binder helheden sammen i en arkitektur, der er både rolig, holdbar og karakterfuld.
Skovklyngerne
Langs skovens kant finder du Skovklyngerne – i alt 40 boliger fordelt på 10 klynger. Her kommer skoven helt tæt på, fordi træerne omslutter klyngerne hele vejen rundt, og skaber følelsen af at bo midt i naturen. Skovklyngerne er for dig, der nyder årstidernes skiften og det stille liv mellem træerne.
Ud mod bagsiden af huset ligger en lille privat have, mens forsiden vender ind mod klyngens fælles gårdrum.
Det giver dig friheden til at vælge fællesskabet til, når lysten til liv og leg opstår, og samtidig mulighed for at trække dig tilbage og nyde udsigten over det grønne, når du har brug for ro.
Boligerne i Skovklyngerne opføres i FSC-certificeret termofyr, så materialerne spiller naturligt sammen med omgivelserne.
De elegante sedumtage understreger helheden og bidrager både til skovens udtryk og til et grønnere lokalmiljø med plads til biodiversitet.

Læs kataloget om Besskovgård
Udfyld formularen og få direkte adgang til kataloget om Besskovgård. Få et unikt indblik i boligerne, fællesskabet, naturen og visionen bag det moderne levefællesskab tæt på København.
Er du interesseret i at høre mere om Besskovgård?
Vil du være blandt de første til at høre mere om Bofællesskabet Besskovgård? Skriv dig op og få nyt om boligerne, events, salgsstart og livet, der tager form.
Vil du være med til at forme Bofællesskabet Besskovgård fra begyndelsen og sætte dit præg på fællesskabet, rammerne, fælleshuset, fællesspisningen og de små traditioner, der tilsammen definerer et moderne bofællesskab? Klik her og læs mere om at være Ildsjæl.
Sådan skaber vi et bofællesskab trin for trin
Hos Nærbo udvikler fællesskabet sig trin for trin – fra de første tanker til et sted, hvor livet leves hver dag. Undervejs vokser visionen frem, hjemmene tager form, og nye relationer opstår.
.png)
Lad os tage en snak
Et bofællesskab begynder ofte med en samtale. Er du nysgerrig på et af vores projekter eller tankerne bag Nærbos måde at udvikle på, tager vi gerne en uforpligtende snak.
Telefon:
E-mail:



























