top of page

Vi har gjort det nemt og trygt for dig at købe bolig

mandag den 27. april 2026

Vi har gjort det nemt og trygt for dig at købe bolig

At købe en bolig er en stor beslutning. Der er meget, man skal forholde sig til, og det kan nogle gange virke utrolig uoverskueligt. Man kan hurtigt blive nervøs for, om man overser noget, for det er aldrig sjovt med uforudsete udgifter.

Det ved vi alt om hos Nærbo. Derfor prøver vi at gøre det så nemt for dig som overhovedet muligt.


Selvom der er meget mere med i pakken, når du køber et Nærbo-hus sammenlignet med et almindeligt hus, så køber du på de helt samme vilkår. Her er ingen ekstra omkostninger eller indbetalinger. Det koster ikke mere, bare fordi du får mere.


Træbygning med store vinduer. Foran er en blomstereng med røde og blå blomster. Klar, blå himmel i baggrunden. Sommerlig stemning.

Ingen økonomiske overraskelser

Tilslutningsafgift, byggesagsgebyrer, ekstra fundering, forsikringer, byggelån og byggemodning – det er bare noget af det, du kunne risikere at støde på i almindelige byggeprojekter.

Hos os er det alt sammen med i prisen.


Vi tager dig i hånden hele vejen og arbejder med gennemsigtighed fra start til slut, så der ikke kommer nogen økonomiske overraskelser. Den pris, vi giver dig, er all-inclusive. Du får nogle valgmuligheder – det kan eksempelvis være køkkenets farve. Der er ikke nogen skjulte udgifter, og du skal ikke stå for noget selv. Ønsker du andre tilvalg, har det betydning for prisen.


Byggeriet kan du trygt overlade til os. Er der noget i byggeprocessen, som ikke går efter planen, er det vores ansvar - ikke dit. Du skal ikke betale ekstra. Den klarer vi for dig.


Huset betaler du først for, når du flytter ind. Det betyder, at der ikke løber renter på i byggeperioden. Du undgår altså dobbelt husleje eller ekstra lån.


Vi sørger også for løbende at invitere til workshops, foredrag og events, hvor du kan være med til at designe det fællesskab, du flytter ind i. Vi vil bare rigtig gerne høre, hvad du har at sige. Vi ved nemlig, at det er en forudsætning for et vellykket bofællesskab, at beboerne er inddraget fra starten.


Når lokalplanen er på plads sørger vi for, at projektet rent faktisk bliver gennemført. Vi kræver nemlig ikke, at et bestemt antal boliger bliver solgt, før projektet bliver til noget, og det synes vi faktisk bare er det mindste.


Træbygning med store vinduer. Foran er en blomstereng med røde og blå blomster. Klar, blå himmel i baggrunden. Sommerlig stemning.

Det får du, når du flytter ind

Når du køber et Nærbo-hus, køber du dig selvfølgelig ind i et fællesskab, som vi glæder os utrolig meget til at byde dig velkommen i. Men du køber også dit kommende hjem - en bolig, du selv vælger, og som vi bygger og gør klar til, at du kan flytte lige ind.


Alt, hvad der sker, før du flytter ind, er vores ansvar. Det betyder ikke, at du ikke har nogen indflydelse. Men den økonomiske risiko bærer vi.


Med dit hus får du

  • Din egen have, som er plantet med lidt grønt, der giver liv, biodiversitet og farve til området. Vi planter ikke en hæk, da vi synes, du selv skal have mulighed for at vælge, hvordan - og om - du vil indramme dit hus.

  • Hårde hvidevarer, der er installeret og klar fra dag ét.

  • Fælleshus og andre fællesarealer, som du frit kan bruge og fx mødes med dine nye naboer.

  • Terrasse, stier, og veje

  • Fælles parkeringsområde med mulighed for opladning af el-bil

  • Et fællesskab, som du selv er med til at forme



Dit kommende hjem er skabt med omtanke

Du får et arkitekttegnet hjem i et fællesskab, hvor mennesker og natur er tænkt ind fra starten. Det betyder helt konkret, at der har siddet en arkitekt og designet det enkelte hus. Materialer, farver og detaljer er valgt med omtanke, så det fremstår harmonisk, gennemført og passer ind i omgivelserne.


Det er også en arkitekt, der har designet husenes placering i forhold til hinanden. De er ikke placeret tilfældigt, men med fællesskabet for øje, samtidig med at privatlivet respekteres. Det skaber funktionelle, smukke nabolag, hvor relationer kan opstå naturligt.


Desuden bliver alle vores boliger Svanemærket. Vi prioriterer et sundt indeklima for dig og din familie højt


Kort sagt

  1. Du vælger dit hus - som er arkitekttegnet og Svanemærket

  2. Du lader os bygge - helt uden økonomiske overraskelser

  3. Du møder dine kommende naboer – og designer fællesskabet sammen med dem

  4. Du betaler og flytter ind – klar til at leve dit nye liv




Seneste fortællinger

Hvordan bliver man klar til det næste kapitel af sit liv?

29. sep. 2026

Hvordan bliver man klar til det næste kapitel af sit liv?

I over 60 år er der én ting, der ikke har ændret sig

18. sep. 2026

I over 60 år er der én ting, der ikke har ændret sig

Den største gave, du kan give dine børn

8. sep. 2026

Den største gave, du kan give dine børn

Hvad betyder forpligtelse i et bofællesskab?

28. aug. 2026

Hvad betyder forpligtelse i et bofællesskab?

Du er måske også interesseret i

En eftermiddag i fællesskabets tegn

En eftermiddag i fællesskabets tegn

Søndag den 12. april dannede Økologiens Have rammen om en inspirerende eftermiddag, hvor omkring 70 mennesker mødte op i forårssolen.

13. april 2026

Et liv tæt på København – med mere plads, mere natur og stærkere fællesskab i bolig og by

Et liv tæt på København – med mere plads, mere natur og stærkere fællesskab i bolig og by

Nær København vokser bofællesskabet Besskovgård frem i Benløse ved Ringsted. Her fortæller fællesskabsguide Heidi om, hvordan Ringsted arbejder med fællesskaber, lokale aktiviteter og et stærkt hverdagsliv for både børnefamilier, unge, voksne og seniorer.

26. maj 2026

Bofællesskabet på Mossø Bakke er færdigetableret

Bofællesskabet på Mossø Bakke er færdigetableret

Alle 25 træhuse i Mossø Bakke er nu solgt – og et nyt fællesskab er vokset frem. Et sted, hvor natur, naboskab og livskvalitet mødes i hverdagen.

27. maj 2025

bottom of page