Det er en investering – men gevinsten er stor

Fortællinger fra livet i bofællesskab

Lydene af liv: stemmer omkring middagsbordet, børn der løber mellem husene, og en hverdag, der i højere grad leves sammen end hver for sig.

Det får datalog og politiker Niels Jacobsen til at smile, når han fortæller om hverdagslivets glæder fra sine 27 år i bofællesskabet Sol & Vind. I dag er børnene flyttet hjemmefra, og han bor i et halmhus i Boulstrup sammen med sin hustru – men passionen for bofællesskaber er stadig stor.

Hverdagens ritualer binder mennesker sammen

”Fællesspisning er simpelthen essensen af det, fordi det er dér, hvor man mødes med de andre forældre, hvor børnene mødes, og samlingen sker på tværs af generationer.” siger Niels.

Når beboerne på skift står for maden, opstår der noget særligt. Man arbejder sammen med naboer, man måske ikke ellers ville have haft noget til fælles med. På samme måde som kolleger lærer hinanden at kende gennem opgaver, opstår relationerne her gennem det praktiske af hverdagslig karakter.

Det er gentagelsen og det arbejdsfællesskab, det også indebærer. De mange små møder, hvor relationer får lov at vokse ud af.

Det er netop i det fælles arbejde, at investeringen ligger. Man giver sin tid og sit engagement – og til gengæld får man relationer, glæde og hygge naturligt ind i sin hverdag.

Niels kalder dem livsvidner. Det er mennesker, der ser ens liv udfolde sig over tid – som er der til hverdagens små øjeblikke såvel som de store forandringer. De kender ens historie, ens børn, ens op- og nedture. Det skaber en særlig form for tilknytning og tryghed, som rækker ud over det almindelige naboskab.

En hverdag med flere hænder og flere relationer

Niels peger på, at bofællesskaber har en særlig værdi for børnefamilier. Børnene har ikke bare legekammerater tæt på – de vokser op i et netværk af relationer. De lærer de andre voksne at kende og får tryghed ved dem. Samtidig opstår der naturligt bånd på tværs af aldre: de større børn hjælper de mindre, og relationerne kan minde om søskendeforhold, selvom man ikke er i familie.

“Børnene har legekammerater lige uden for døren. Men endnu mere særlig er deres relation til de andre voksne – den er ret unik.” fortæller Niels. Og for de voksne betyder det, at man ikke står alene.

Men værdien af at bo sammen på tværs af generationer kommer ikke kun børnefamilierne til gode, som kan finde aflastning i en travl hverdag. For seniorer – eksempelvis dem, der har forladt arbejdsmarkedet eller mistet en partner – får fællesskabet, oplever Niels, en ny og ofte afgørende betydning.

I en tid, hvor mange ældre oplever ensomhed, åbner bofællesskabet for en hverdag med nærvær, relationer og fælles aktiviteter – og et sted at sætte sig til bords sammen med andre. Uanset bliver man som beboere i et bofællesskab ikke blot en del af et socialt liv, men også en aktiv deltager. De ældre er ikke kun modtagere af fællesskabet – de er med til at bære det med erfaring, omsorg og tid.

Det giver mulighed for fortsat at gøre en forskel for andre og samtidig være en del af noget, hvor man bliver set, savnet og værdsat i hverdagen.

Balancen mellem privatliv og fællesskab giver sig selv

For mange der overvejer at flytte i bofællesskab, er det frygten for at miste sit privatliv, der er den største barriere. Men ifølge Niels er det sjældent det største problem i praksis.

Erfaringer og studier peger på, at netop oplevelsen af kontrol over eget privatliv afgørende for menneskers trivsel. I bofællesskaber opstår denne kontrol ofte gennem både fysiske rammer – som egne boliger – og sociale normer, hvor det er legitimt at trække sig.

Ifølge Niels behøver man dog ikke frygte for at miste kontrollen over sit privatliv i et bofællesskab. Netop fordi man har sin egen bolig.

Undersøgelser peger på, at privatliv er en vigtig forudsætning for fællesskaber, hvorfor det for de fleste der vil altid være ting, der skal afstemmes – især organisatorisk. Men i hverdagen finder balancen mellem det private og det fælles sin egen form.Og når det fungerer, bliver resultatet tydeligt:En hverdag med flere hænder, nære relationer og plads til at være sig selv.

Er bofællesskaber vejen til trivsel?

I en tid, hvor mange oplever ensomhed og mangel på nære relationer, peger bofællesskaber på en alternativ måde at organisere hverdagslivet på. Ikke som en løsning for alle – men som et bud på, hvordan man kan gentænke balancen mellem individ og fællesskab.

Som Niels’ erfaringer viser, handler det ikke kun om boligform, men om en måde at leve på: hvor relationer ikke er noget, man skal finde tid til – men noget, der er vævet ind i hverdagen.

Hvis du er nysgerrig på, om et bofællesskab kunne være din nye boligform, kan du kontakte os eller læse mere om vores nuværende og kommende projekter her.