Se vores bofællesskaber
Familiedag på Besskovgård
Lørdag den 21. februar inviterer vi til hyggelig familiedag på Besskovgård, hvor I kan bygge jeres eget insekthotel, tænde bål og opleve stemningen i det kommende bofællesskab.


Tid og sted
21. feb. 2026, 11.00 – 14.00
Slangerupvej 10, Slangerupvej 10, 4100 Ringsted, Danmark
Om eventet
Kom og byg dit helt eget insekthotel og vær med til en hyggelig familiedag for børn og voksne på Besskovgård. Vi tænder bål, drikker kakao og varmer suppe, og der er god tid til at være udenfor, tegne og snakke.
Her kan I mærke området, forestille jer hverdagen her og drømme om det bofællesskab, der er på vej. Dagen er uformel og i børnehøjde, og der er mulighed for både at stille spørgsmål og være med til at forme tankerne om det kommende bofællesskab på Besskovgård.
Der vil også være mulighed for at farvelægge og visualisere gården, hvor børn (og voksne) kan tegne, hvordan de drømmer om, at bofællesskabet skal se ud - med fælleshaver, værksteder, gemmesteder, bålpladser eller noget helt femte.
Dato: 21. februar 2026
Tid: 11.00 - 14.00
Sted: Besskovgård, Slangerupvej 10, Benløse, 4100 Ringsted
Vi glæder os til at se jer!
Om Bofællesskabet Besskovgård
Besskovgård bliver et nyt bofællesskab i Ringsted, hvor vi kombinerer moderne boliger med fælles rammer, der skaber nærvær, balance og ro i hverdagen. Her bliver der plads til både privatliv og stærke fællesskaber - formet sammen med de beboere, der flytter ind.

.jpg)


%20(1).png)

